Delkonklusion

Date: 2015-10-07; view: 599.

For kort at svare på mine underspørgsmål, kan jeg drage forskellige konklusioner ud fra mit arbejde med teksterne.

-Hvordan kan man bruge socialpsykologi og kulturpsykologi til at kigge på danskernes identitet?

Kulturpsykologi handler om hvordan vi opfatter/ forstår andre kultur. Tit gør vi det når vi skal møde en anden kultur eller når vi kommer til at snakke om det. Det er tit sådan at vi mennesker har forskellige syn på andre kulturer, og vi vurder, opfatter og forstår dem på forskellige måder. Etnocentrisme er et begreb som bruges til at vurder andre kulturer ud fra ens egen, bygger på almenmenneskelige træk. Vurderer ud fra værdier og “målestokke” vi har i forvejen. Her forholder opfattelsen sig kritisk til spørgsmål angående andre kulturer. Opfattelsen vil så være ud fra ens kulturelle opfattelse. Et andet begreb er kulturrelativisme. Det omvendte af etnocentrisme, her er man åben over for andre kulturer. Ud fra den kulturrelativismens opfattelse kan man kun forstå egne præmisser, og vil derfor virke negativt i andre kulturer. Altså det der virker forkert for os i vores kultur, kan virke rigtigt i andres kulturer. Der er forståelse for den anden kultur, og ikke den samme bedømmelse af kulturen som ved etnocentrisme. Dansk kultur er bygget på kulturelativisme. Det danske samfund er meget tålmodigt og forståelig over for andre kulturer. I princippet skal man ikke se på andre kulturer med viden fra vores egen kultur, men omvendt tage udgangspunkt i, hvordan den fremmede kultur selv ser på tingene. Og det er netop det danskernes identitet er, de er åbent over for andre kulturer.

Social psykologi handler om mennesket. Menneskets følelser, tanker og menneskets påvirkning af hverandre og de grupper man er i. Begreber som minoritets grupper og majoritets grupper bruges også i psykologien, og betyder egne grupper og fremmed grupper. Majoritets gruppen i Danmark er danskere og minoriteten er andre folkeslag. Man kan ikke komme uden om assimilation begrebet af Piaget. Det betyder tilpasning til miljøet, dvs. her arbejder man på at lære nye ting. Her er det minoritetsgruppen der tilpasser sig majoritets kulturen. Et endnu vigtigt begreb indenfor socialpsykologi er konformitet. Det betyder at personen for ikke at være udenfor gruppen, begrænser sine egne værdier og normer for gruppen. I en globaliseret verden som er påvirket af andre, opdyrker man i Danmark det der er særligt dansk. Det forklarer begrebet kulturel relativisering.

-Hvilke problematikker opstår der i cases, som kan belyses af kultur psykologiske og socialpsykologiske teorier.

For at undersøge madens rolle i dansk kultur identitetsforståelse, har jeg kigget på cases i form af artikler og analyseret dem ved hjælp af kultur psykologiske og socialpsykologiske teorier.

Den første artikel er fra Dansk Folkepartis hjemmeside og hedder ” Dansk mad til danske børn”. Udover stærkt argumenteret holdning om at det er forkert at forbyde svinekød i danske vuggestuer og børnehaver, siger artiklen rigtig meget om dansk madkultur. Artiklen forstår ikke hvordan det kan være at danske traditioner for at spise svinekød vejer mindre end muslimernes religiøse ideer. Fokuspunktet i dette skal være at svinekød er en dansk tradition og dermed dansk kultur. Svinekød er det der spises mest af det danske samfund mener artiklen, som endnu engang viser danskernes identitet, hvor svinekødet udgør en del. Svinekød er en vigtig del af den danske kultur siger artiklen direkte.

”At servere hallal i børnehaven er den dovne løsning”. Artiklen har to sider af sagen og kommer med to modsatte holdninger. På den ene side mener artiklen at det er forkert at ændre spisevaner i forholdt til et kulturelt mindretal som muslimerne. Dette betyder så at man dropper dansk kultur, i det man dropper flæskestegen. På den måde bukker man under for anden kultur og glemmer sin. Hvis man ændrer sine spisevaner, så ændrer man på sin identitet. Artiklen kommer blandt andet ind på at glemme dansk kultur, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt siger at man skal beholde danskhed med jul, flæskesteg, frikadeller, og samtidig tage hensyn til andre religioner. Hoved pointen i artiklen er at "maden og den måde, den tilberedes på, er centralt for en kultur identitet". Med den peger artiklen på at svinekød er dansk kultur identitet. Artiklen fortæller om danske kulturelle normer, som blandt andet svinekød til børn. Artiklen nævner flere gange ordet "kultur" og "identitet", og det siger sig selv om hvor vigtigt svinekød er for dansk kultur og identitet. Den anden holdning der kommer til udtryk i artiklen er nemlig at man ændrer ikke på dansk identitet og kultur på den måde. Fordi ændring af slagtemetode betyder ikke at det ikke er dansk mad. På den anden side udtaler artiklen sig dog ikke om svinekød. Artiklen siger at der opstår problemer med kulturmødet på den måde at når to kulturer blandes sammen kan man ikke komme udenom problemerne.

Begge cases er etnocentriske i den grad at de mener at hallal kød er forkert og svinekød er rigtigt. Begge artikler mener at det at integrere sig i det danske samfund er at spise dansk mad. Begge cases udtrykker symbolsk etnicitet i form af svinekød, svinekød bliver et symbol på danskhed. Man kan konkludere at der opstår en række af problemer i de to cases, og de kan belyses med kultur psykologiske og socialpsykologiske teorier. Teorierne viser at problemerne som opstår, peger på madens store rolle i dansk kultur og i det her tilfælde er det svinekød. Her er det minoritetsgruppen der tilpasser sig majoritetens kultur. Det som artikler siger, er at der sker det modsatte, majoritetsgruppen tilpasser sig minoritetsgruppen, og det burde være omvendt. Ud fra artikler kan vi se at der sker konformitet, på den måde at børnehaver som sagde nej til svinekød "bukkede under" for en minoritetsgruppe. Danmark er i en globaliseret verden som er påvirket af andre, og dermed begynder men at opdyrke det der er særlig dansk, her mad i form af flæskesteg. Et begreb man kan forklare det med er kulturel relativisering.

-Hvordan udtrykker digtet ”Ved frokosten” danskernes kulturelle identitetsforståelse?

Litteratur er lige som kultur, og er en del deraf. Det vil så sige at litteraturen er anderledes i landene. Hvis vi sammenligner kultur og litteratur, vil de minde en del om hinanden. Kultur er noget som landet har, noget som den er stolt af, og det er det der adskiller et land fra et andet land.

Digt ”Ved frokosten” er fra et digt samlingen "Digte" fra 1906 og skrevet af den danske forfatter Johannes Vilhelm Jensen. Digtet er meget lyrisk, da det fortæller om følelser, stemning og tanker. Sproget er gammeldags og rigt med gamle danske ord og udtryk. Digtet er første persons fortæller og bruger ordet "jeg" tit. Digtet indeholder sammenligninger, hvor forfatteren sammenligner mad med noget og sammenligner sig selv med dyr, ud fra den måde hovedpersonen spiser maden. Digtets realplan er realistisk, da handlingen er sådan. Selvom digtet er fra 1906 kan handlingen i digtet også ske i vores dage. Digtet beskriver danskernes identitet i form af dansk mad. "Nu har jeg det godt" siger digtet, manden er tilfreds og føler sig godt tilpas, efter alt den danske mad han har fået. Digtet viser forfatteres mening om danskere og dansk madkultur. Da han værdsætter maden og giver opmærksomheden til hvert enkelt stykke af maden.

Digtet er opdelt i 4 strofer. Første strofe består af 6 vers, hvor i forfatteren beskriver hvad der er omkring ham, hvor befinder han sig, hvordan er atmosfæren og hvordan han har det. Strofe to består af 7 vers, men hvor den første er lige som en overskrift til strofe. Her begynder den danske identitet at dukke op. Øl er dansk, og uden tvivl er dette "fraaderen" produkt som identificerer dansk kultur. Forfatteren bruger hele 7 vers på at beskrive om øllet. Strofe tre består af 8 vers og igen starter strofen med overskrift. I disse 8 vers beskriver forfatteren grundigt hvad hovedpersonen i digtet spiser, hvordan han gør det og hvilke semantiske skemaer han opstiller imens han spiser dansk frokost. Sidste og fjerde strofe har ingen overskrift, men konkluderer på andre strofer. Strofen består af 8 vers og udtrykker igen dansk identitet, i form af snapsen. Snapsen beskrives som noget højtstillet og vigtigt. Selvom digtets overskrift ikke er "ved dansk frokost", kan man tydeligt se at det er en dansk frokost og hvor meget den betyder. I sidste strofe har vi beviser på at frokosten er dansk. Da forfatteren konkluderer at alt det han beskrev før er kort sagt, Danmark. Med disse tre ord beviser han at dansk identitet er det samme som dansk mad. Digtet er fuldt af tillægsord der beskriver maden og dermed giver læseren en bedre forståelse af hvor dejligt den mad personen spiser. Det er endnu et tegn på hvor vigtigt dansk mad er for danskerne. Ravgule øl, der fråder af kulsyre, fire blomstrede stykker smørrebrød (det er ikke bare fire stykker af smørrebrød, men blomstrende og dermed højtelskende smørrebrød). Snapsen er ikke bare en snaps, men levende diamant. Personen som spiser frokosten tegner semantiske skemaer til alt det han spiser. For eksempel er et smørrebrød med en ungt steg, fører tanken hen til man er en tiger. Vi møder en traditionel dansk frokost, æg og sild, steg, rullepølse, ost, snaps og øl. Det er alt så dansk som det overhovedet kan blive.

Maden som bliver nævnt i digtet er så typisk dansk at den udtrykker dansk identitet og viser en del af dansk madkultur. Rullepølser, æg og sild, steg, ost, snaps og øl, alt sammen er typisk dansk. Dansk mad er her som identitetsmarkør. Dansk identitet er koblet til den mad danskerne spiser. Det er fællesnævnet i artiklerne og digtet. Dansk mad er et bærende element i den danske kulturelle identitetsforståelse. Det at være dansker, er det samme som at spise dansk mad.